Hvad er en lysdiode?

​Lysdioder (LED) er mere end blot små lyspærer – de er en revolution inden for belysning. De gør det muligt for os at gøre ting med lys, der før var umuligt. Med lysdioder er der kun fantasien til at sætte grænser for, hvilke belysningseffekter eller installationer du kan skabe.

Fordelene med lysdioder

Lysdioder har en lang række fordele sammenlignet med traditionelle pærer. Præcis hvilke fordele der er vigtige, afhænger af den enkelte installation, men de omfatter bl.a.

Generelle fordele

  • Meget lang levetid (50.000 timer)
  • Lavere vedligeholdelsesomkostninger
  • Mere effektive end glødelamper og halogenlamper
  • Tænder øjeblikkeligt
  • Fuldt dæmpbar uden farveændring
  • Direkte afgivelse af farvet lys uden filtre
  • Fuldt farvespektrum
  • Dynamisk farvestyring og indstilleligt hvidpunkt

Designfordele

  • Fuld designfrihed med skjult lys
  • Livfulde, mættede farver
  • Retningsbestemt lys med mere effektive systemer
  • Robust, vibrationssikker belysning

Miljømæssige fordele

  • Intet kviksølv
  • Ingen infrarød eller ultraviolet stråling i synligt lys

Hvordan fungerer de?

En lysdiode er en halvledermekanisme. Når en lysdiode tilføres strøm, bevæger elektroner sig gennem halvledermaterialet, og nogle af disse går i en lavere energitilstand. Derved afgives den “overskydende” energi i form af lys. Lysets bølgelængde (og dermed farve) kan indstilles til stort set alt ved at bruge forskelligt halvledermateriale og forskellige produktionsprocesser. Desuden er bølgelængdefordelingen af det udsendte lys relativt smal, så der opnås betydeligt klarere farver.​

I dag fremstilles de fleste lysdioder af traditionelle, sammensatte halvledermaterialer såsom galliumnitrid (GaN). Der er dog også begyndt at dukke lysdioder op fremstillet af organisk materiale (OLED). Lysdioder fremstillet af polymerer (ofte kaldet PLED eller PolyLED) har mange fordele sammenlignet med traditionelle lysdioder og kan designes som bøjelige lyskilder.

Bemærk, at der pt. ikke er ægte gule lysdioder tilgængelige, men denne farve opnås let ved at kombinere lysdioder i forskellige farver, f.eks. rød og grøn.

Kilde: Philips

 

2 typer opbygning af lysdioder

​3-5 mm radiale lysdioder

Disse lysdioder bygger på en gammel teknologi og har store begrænsninger på grund af følgende:

  1. Levetiden for lysdioden afhænger af hvor godt den kan køles. På radial lysdioden kan varmen kun komme væk via de små ben
  2. Radiale lysdioder er støbt i epoxy som gulner hurtigt og derfor dioden lyset hurtigere (50% inden for 10-20.000 timer).
  3. Effektiviteten er typisk meget lav – mellem 10-30 lm/w

Smt versioner af lysdioder (høj effekt lysdioder)

Denne teknologi giver følgende fordele:

  1. Termisk er der en køleplade direkte monteret til lysdiode chippen og derfor kan man termisk opnå en langt bedre køling og derved en bedre levetid
  2. For ”longlife” lysdioder gælder, at linsen er lavet af et silikone materiale, der ikke gulner og har en bedre termisk og optisk virkningsgrad
  3. En effektivitet på op til 100 lm/w kan opnås med denne teknologi
    ​​

Kilde: Osram​